Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Cocktailworkshop & smagning på Njord Distillery

Njord er mest kendt for at lægge navn til Danmarks originale gin, men har også stor ekspertise i at fremstille anden spiritus og ikke mindst cocktails.

På denne cocktailworkshop byder Njord indenfor på deres destilleri og udviklingsfaciliteter på Sydhavnen i Aarhus, hvor du straks får en cocktail i hånden og derefter selv lærer kunsten at fremstille velsmagende cocktails. Hos Njord oser det af passion for og kærlighed til at fremstille smagfuld og kompleks spiritus og de mange forskellige slags cocktails, man kan lave med udgangspunkt i deres produkter.

Destilleriet har vundet flere flotte medaljer og er særligt kendt for deres avantgarde ginner, mens deres eksperimenterende Njord Ligalab har udviklet bl.a. anmelderrost vermouth, og hyldeblomstlikør og cocktails, der sælges på flaske og fad landet over. Med denne spiritus som omdrejningspunkt, udvikler Njord Distillery selv cocktails, der blandt andet serveres på restauranter og barer landet over.

På denne cocktailworkshop lærer du at lave både nyfortolkede klassikere og lækre, mere utraditionelle cocktails - og selvfølgelig smage dem også. Alt dette foregår i destilleriets smukke omgivelser og med samme legende og eksperimenterende ånd, som kendetegner destilleriet og dets produkter.

Hvad er inkluderet?
  • Cirka 1 time og 45 minutters oplevelse med i alt 4 lækre cocktails og dyb viden
  • Velkomstcocktailen står Njords bartender for, og den nydes samtidig med en introduktion til cocktailens verden
  • Fortælling om destillering af spiritus og Njord Distillery's historie
  • Råvarer og vejledning til selv at fremstille 3 forskellige cocktails på destilleriet
  • Snacks og vand under workshoppen
  • En af Njords dygtige bartendere og smagsudviklere, der blandt andet er barchef på Njords cocktailbar på Northside Festival i Aarhus, underviser på workshoppen
Cover image
Om Njord

Bag enhver original idé gemmer der sig et nysgerrigt sind. Når man støder på gin som er udviklet og destilleret hos Njord, er det faktisk to nysgerrige sind. Disse tilhører vennerne Lars Toke og Troels.

En stor kærlighed til gin blev i 2014 til en virksomhed. Lige siden har det nørdede hold på Njord været optagede af at skabe distinkt avantgardegin af højeste kvalitet på Danmarks første destilleri dedikeret til gin. Gineventyret er siden blev udbygget med Njord Ligalab, som er et udviklingslaboratorium, hvor der fokuseres på den flydende gastronomi i et bredere perspektiv.

Afspejling af naturen

Hos Njord bryder vi med rammerne for traditionel gin hvis primære smage kommer fra enebær, korianderfrø og få andre ingredienser. I stedet skaber vi unikke og komplekse smage med afsæt i dansk natur. Vi sigter altid mod at destillere de mest spændende gins ved at bruge komplekse destillater og smagsintense naturlige råvarer. Derfor er Njords gins værdsat på de bedste og mest nytænkende restauranter og cocktailbarer samt elsket af mennesker, der ønsker nye smagsoplevelser. Dråberne er desuden internationalt anerkendt og præmieret.

Fra Frau Müller til flasken

Njords destillator, Frau Müller, er opkaldt efter matriarken i Müller Brennereianlagen, Claudia. Hun er en del af det familieejede firma, der over fire generationer har fremstillet håndlavede kobberdestillatorer i hjertet af Schwarzwald, Tyskland.

Frau Müllers kobbergryde har en størrelse på 220 liter, hvilket giver kapacitet til at producere ca. 300 flasker pr. destillation. Hun har en specialfremstillet kobberkuppel, en kolonnedestillator og Müller Brennereianlagens førstudviklede dampinfusionskurv, hvilket tilsammen gør det muligt skabe ren, kompleks og aromatisk gin.

Njord & Sydhavnen

Njords destilleri og den tilhørende have med urter, planter og bier ligger i det kontrastfyldte og kraftfulde Sydhavnen i Aarhus centrum. Destilleriet er etableret i en forladt bygning, der frem til midten af 1960’erne husede byens største pumpestation. Njords omfattende indvendige omdannelse har både bragt den smukke bygning fra 1913 til live igen og bragt destillationshåndværket tilbage til Aarhus efter mere end 100 års fravær.

Destilleriets facade er erklæret bevaringsværdig og er derfor ført tilbage til det oprindelige udseende. I modsætning hertil er mange af de andre oprindelige bygninger på Sydhavnen revet ned for at give plads til nye og højere huse med nyt liv og ny betydning. Planen er at fusionere forretning, kultur og historie i et mangfoldigt distrikt på Sydhavnen. Njord er stolte af at spille en rolle i den omfattende udvikling.

NjordKalkværksvej 28000 Aarhus
welovegin@spiritofnjord.com+45 23 67 24 13
© 2024 Njord
Fra 399 kr./person
Company logo
Fra 399 kr./person